Per Martens, NSMIF/g – Denmark
Min fotointeresse startede, da jeg fik et Kodak Instamatic i julegave som ganske ung. Jeg tog masser af billeder, som endte i familiealbummet eller i skuffen. Som ung prøvede jeg at fortsætte interessen og det blev til en del sort/hvid fotografering, men interessen fes lige så stille ud.
Da jeg var omkring 35, fik min arbejdsplads et Sony Mavica digitalkamera og så blev interessen virkelig vækket. Jeg lånte dette kamera med hjem et par weekender og fandt ud af, at jeg måtte eje et digitalkamera selv. Jeg købte et 2.1 megapixel Minoltakamera og så var jeg solgt.
I dag og mange kameraer senere, er jeg medlem af en fotoklub, hvilket jeg har været i ca. 20 år. Jeg deltager i saloner i ind- og udland. Jeg skyder nok flest sportsbilleder, hvilket er min store interesse. Dog fotograferer jeg en masse andet. For nylig er jeg begyndt at tænke på astrofotografering.
I SDF regi deltager jeg i lyd/billedkonkurrencen, som jeg nyder at arbejde med. Her har jeg deltaget i mange år.
Jeg håber at bevare fotointeressen i mange år endnu, jeg er trods alt kun 64.
See more images: